Episode 04: Voksentandplejen Københavns Kommune - med Overtandlæge Valdemar Weimar Hein
I denne episode har jeg besøg af Overtandlæge Valdemar Weimar Hein. Valdemar er til daglig leder af Københavns Kommunes tandplejetilbud Voksentandplejen.
Vi får i episoden et indblik i Voksentandplejen som organisatorisk enhed og dermed de mange funktioner, der er samlet under samme tag. Vi kommer med ind i en anden og unik verden af den kommunale sektor og hører Valdemar fortælle passioneret om de tilbud han og hans kollegaer dagligt varetager med passion og professionalisme.
Vi taler om de mange forskelligartede borgere som benytter sig af eet af de tandplejetilbud Københavns Kommune tilbyder.
I episoden får du svar på, hvordan der visiteres til henholdsvis omsorgs-, special- samt socialtandpleje.
Og så skal vi høre, hvordan digitaliseringen kan optimere arbejdsgange og brugeroplevelser i Voksentandplejen.