Episode 03: Iværksætteri & odontologi - med Tandlæge Anne Mette Stougaard
I denne episode har jeg besøg af tandlæge og iværksætter Anne Mette Stougaard. Anne Mette har lagt kliniktøjet på hylden for nu at fokusere sin tid bedre som full-time-iværksætter. Selv kalder hun sig for #tandlægepåafveje. Jeg kalder hende Dentrepreneur.
Anne Mette har mange bolde i luften og sidder sjældent stille. For nylig er hun flyttet ind i et kontorfællesskab for kvindelige iværksættere, hvor hun glæder sig til sparring med andre kvinder. Hun har en mission – hun vil integrere mund og krop i sundhedsvæsnet. Hun har derfor gennem de sidste år som iværksætter været en del af tech-startups som fokuserer netop på digitale løsninger til sundhedsvæsnet.
I samtalen kan du bla. høre om, hvorfor Anne Mette mener, at vi:
Skal se det hele menneske – også når patienten sidder i en tandlægestol
Skal være bedre til at se sammenhængen mellem mund og krop
Skal lære os selv godt at kende, før vi kan være noget for os selv og andre
Skal bruge vores netværk til at belyse vores stærke sider, så vi selv bliver mere bevidste herom